Foldby Autoteknik

Foldby Autoteknik indstilles til Årets Værksted 2022 for at skabe yderligere lokale tiltag, vækst og åbning af endnu en afdeling – efter sidste åres kåring som Årets Værksted 2021.

I 2021 vandt Foldby Autoteknik prisen som Årets Værksted ved AutoAwards 2021. På bare 6½ år var det lykkedes den dengang 34-årige Morten Anthonsen at åbne intet mindre end fire værkstedsafdelinger i Favrskov Kommune. Først i Foldby og siden i Hammel, Hadsten og Voldum. Med en stærk lokal forankring ved bl.a. at støtte det lokale forenings- og idrætsliv og ved yderligere at donere 10 procent af månedens omsætning til lokale projekter, har Morten og det øvrige team virkelig manifesteret sig som dét lokale værksted!

Nye tiltag i 2022: Der bliver på ingen måde hvilet på laurbæerne hos Foldby Autoteknik. De har efter sidste års kåring arbejdet målrettet videre på at skabe yderligere vækst og lokal forankring. Udover yderligere vækst i alle fire afdelinger i 2022 – er en ny 5. afdeling – et nyt skadecenter med professionel klargøring – nu også blevet en realitet.

Der er blevet afholdt virksomhedsbesøg i de forskellige afdelinger, hvor lokale foreninger og netværksgrupper har været indbudt, bl.a. med gratis CO-kontrol med 4-gas tester samt gratis mad og drikke. Samtidig har de besøgende haft mulighed for at støtte de danske Hospitals Klovne, hvor Foldby Autoteknik har doblet beløbet op i en god sags tjeneste. Der er ligeledes arbejdet med gratis førstehjælpskurser på værkstedet i samarbejde med det lokale brandvæsen – og på den måde har de fået trukket de lokale borgere ind på værkstedet til et arrangement uden biler.

Der bliver også hjulpet med sponsorater i den lokale fodboldklub i Voldum samt bannerannoncering ved HGF i Hammel. Det nyeste skud på stammen er, at der resten af året bliver doneret penge til plantning af ét træ pr. kunder der kommer på værkstedet, for at mindske ”kundernes” CO2-aftryk.

Derudover yder Foldby Autoteknik stadig den samme super professionelle service, hvor de i høj grad er i øjenhøjde med deres kunder og skaber en nærhed og samvær med kunderne, som skaber stor kundetilfredshed. Fagligt er virksomheden også med helt fremme og samtlige svende i alle afdelinger er enten i gang med eller har taget el-/hybrid teknikeruddannelsen, så man hele tiden kan servicere de nyeste biler – uanset drivmiddelstype. Med baggrund i alle disse tiltag fortjener Foldby Autoteknik prisen som Årets Værksted 2022.

På nedenstående link kan du se mere:
https://foldby-autoteknik.dk/