Gørløse Autoimport ApS
Gennem de sidste 5 år har Gørløse Autoimport målrettet gået efter at blive DK’s mest bæredygtige autogenbrug, og gennem optimeringer, prioriteringer, fokus og hårdt arbejde er dette mål nået i 2022.
Efter mere end 30 succesfulde år med autogenbrug og bilsalg i Gørløse, flyttede
Gørløse Autoimport til nybyggede lokaler i Slangerup i 2017.
Dette muliggjorde en nystart med faciliteter, der til fulde levede op til alle gældende
miljøregler i branchen, og dermed gjorde det muligt for virksomheden at bringe sig
selv helt i front i branchen.
Men lokaler og indretning skaber ikke resultaterne i sig selv, og derfor har folkene bag
virksomheden gjort et imponerende stykke arbejde gennem de sidste 5 år med at
indføre nye processer, arbejdsflow og rutiner omkring miljø, sikkerhed, logistik,
afsætning m.m.
Så ud over at være et af verdens største specialophug indenfor Mercedes-Benz og
størst i Nordeuropa med over 250.000 dele på lager, er Gørløse Autoimport nu
Danmarks – og måske Nordeuropas – mest bæredygtige autogenbrug.
For den megen plads og det optimerede arbejdsflow, gør det økonomisk rentabelt at
udtage og lagerføre flest mulige komponenter fra bilen – også ”forbrugsdele” som
skruer og lignende – at genbrugsgraden samlet set overstiger 90%. Med
genbrugsprocent menes dele, der genbruges 1:1, dvs. en forlygte genbruges som en
forlygte, en fælg som en fælg, en dør som en dør etc. og den høje procentsats er ikke
tidligere set i branchen.
De resterende knap 10% af dele kan ikke genbruges 1:1 grundet slid, skader,
defekter og lignende, men heraf sendes ca. 7% til genanvendelse, hvor fx en ødelagt
alufælg omdannes til øldåser, og max. 3% kategoriseres som affald og bortskaffes på
den mest miljørigtige måde.
Slutteligt bygger Gørløse Autoimport – som den eneste specialiserede autoophug af
sin art – sit lager på originale reservedelsnumre, hvilket sikrer hurtigere søgning og
præcis levering. Lagerførte karrosseridele forsynes desuden med deres respektive
farvekoder.
Se følgende materiale der er vedlagt i.f.m indstillingen:
https://goodiepackcom.s3.amazonaws.com/answers/files/43f/158/40-/original/271455320_3117541821795489_5968595160428087909_n.jpg?1662821150
På nedenstående link kan du se mere:
www.autoimport.dk