au2parts
*Lokal forankret med et kæmpe filialnet
au2parts, Silkeborg er en stor leverandør af OE og uoriginale dele til stort set alle bilmærker. De lokale team er med deres store erfaring og kendskab til markedet en god sparring for os der ikke har den store indsigt i alle mærker og modeller. De har et hurtigt og effektivt logistiksystem der gør at den “lokale” au2parts afdeling kan levere til hele Danmark på mindre end 24 timer – det er sku service. Mit indtryk er at alle kunder føler de får den store og forkromede service, selv om vi nok er en af de mindre, men det afspejler sig absolut ikke i deres service nærvær ved telefonisk henvendelse. Ja selv deres konsulent kommer forbi med jævne mellemrum.
Alle kan konkurrere på pris og sortiment, men ikke alle kan levere en fuld ”servicepakke”, der gør hverdagen nemmere for værkstederne, så de kan fokusere på at udvikle deres forretning og indtjening.
au2parts har fokus på at give deres kunder valuta for pengene. Når man handler med au2parts, er det ”så meget mere end reservedele”. au2parts har i en årrække fokuseret på at udvikle forretningen, således at det giver værdi for såvel kunder som au2parts. Dette har betydet at nye og bestående kunder har givet au2parts en omsætningsudvikling, som er over markedsudviklingen.
Udviklingen af nye tiltag er forsat i 2022. au2parts er den største danskejede reservedelsgrossist og har præsenteret et enestående samarbejde med en af de nye elbilsproducenter. Det betyder, at au2parts er blevet eneleverandør af det komplette program og at det komplette program er blevet integreret i au2web kataloget, til glæde for alle kunder.
au2parts udvikler også på andre måder og har i 2022 blandt andet åbnet en ny afdeling i Åbenrå, for bedre at kunne servicere kunderne i det sydjyske – og afdelingerne i Hillerød og Frederikssund er flyttet i nye og større lokaler, for at kunne tilfredsstille den stadig stigende efterspørgsel.
IT er et vigtigt omdrejningspunkt i en grossistvirksomhed og kræver konstant udvikling, og au2parts har derfor i 2022 introduceret et kraftigt opdateret og endnu mere brugervenligt webkatalog. En opgradering af den samlede ERP platform er ligeledes iværksat og vil blive implementeret fra ultimo 2022.
Omstillingsparathed er vigtig i au2parts, og det har også vist sig at krigen og Corona har givet forskellige udfordringer på forsyningssiden. Disse udfordringer har au2parts løst uden at kunderne har oplevet mærkbare leveringsproblemer
Støtter dansk kultur: au2parts er 100% danskejet og sætter en ære i at støtte dansk kultur. Handler man med au2parts, går en del af overskuddet derfor til samfundsgavnlige og kulturelle eller sociale formål. au2parts og deres ejere støtter endvidere DM i Skills for mekanikerlærlinge.
Vi indstiller hermed au2parts som Årets Leverandør!
Følgende er vedlagt indstillingen:
https://goodiepackcom.s3.amazonaws.com/answers/files/0b6/4ef/f9-/original/AU2PARTS_LOGO_POS_CMYK_NYE_PAYOFF.pdf?1662722534
https://goodiepackcom.s3.amazonaws.com/answers/files/da8/50f/a2-/original/Robotlager.jpg?1662722534
https://goodiepackcom.s3.amazonaws.com/answers/files/0a0/300/b0-/original/au2web_Forside.png?1662722534
På nedenstående link kan du se mere:
https://au2parts.dk/