Renault 5 – et ikon er tilbage
Renault – Når et ikon genfødes som elbil, kræver det noget særligt: R5 sejlede gennem byens kanaler og leverede strøm til en udsolgt koncert.
Renaults relancering af R5 blev markedsføring på en måde, vi aldrig har set før. En elbil på kanalrundfart? Det lyder måske underligt, men der var mening med galskaben. For første gang nogensinde sejlede en bil nemlig gennem Københavns kanaler – for når et bilikon som Renault 5 genopstår, nu som elbil, så fortjente den en ankomst, der i sig selv satte en ny standard for, hvordan et bilbrand kan deltage i byens kultur. Formålet var at præsentere R5 som mere end en elbil. Den skulle markeres som et designikon og et livsstilsvalg, der kunne tale til en ny generation af urbane, oplevelsessøgende forbrugere – og samtidig styrke stoltheden internt hos forhandlere og medarbejdere. Efter sejladsen fortsatte historien på Halvandet, hvor bilen kørte direkte ind og leverede strøm via V2L-teknologi til en koncert med Kind mod Kind, Årets Danske Artist 2024. Dermed blev bilen ikke kun vist frem, men selv en del af oplevelsen – et samspil mellem teknologi og kultur, der forankrede R5 i samtiden. Et spektakulært tiltag, som gav: • Mere end 300.000 organiske visninger på social allerede inden bilen ramte land. • En nyhed, der gav opmærksomhed, blev en del af nyhedsstrømmen på sociale feeds • En udsolgt koncert med 1.500 gæster, hvor brandet blev en del af byens kulturelle samtale. • Og vigtigst: en indholdspakke i høj kvalitet med film, klip og stills fra begivenheden, som kunne udrulles i månederne efter og forlænge aktiveringen. Aktiveringen stod på toppen af en allerede stærk marketingkampagne for R5, hvor den fungerede som kulmination og løftestang. Den forbandt de strategiske budskaber med et spektakulært øjeblik, der sikrede, at R5 ikke blot blev genintroduceret – men genfødt som ikon. Med til dato (15 september) 2728 solgte R5 i 2025 er markedsføringen og introduktionen af R5 på det danske marked i høj grad lykkes. Derfor er R5 et oplagt bud på vinderen af Årets Markedsføringskampagne.
Se video:



